Vi får tit stillet det spørgsmål: Hvorfra stammer de symboler på tromlerne på spilleautomaterne ?
Det korte svar: Tyggegummi !
Det lidt mere uddybende er her …..
Nu er det jo ikke alle enarmede tyveknægte der benytter frugter og klokker – f.eks de tyske spilleautomater har oftest gjort brug (med enkelte undtagelser) af tal. Men holder vi os til spilleautomaterne fra Amerika som også var det sted det hele startede omkring 1890 erne.
I starten var det officielt egentlige spillemaskiner men især poker og symbolerne (se billedet herunder tv.) på Charles Fey´s liberty bell havde da også disse symboler altså ruder-spar-hjerter og klør og så hestesko og naturligvis klokken (deraf navnet “Liberty Bell”, billedet herunder th.). Denne klokke prydede også, ikke alene hans maskiner men senere også Mills – Mills Liberty Bell. (Charles der fik Amerikansk statsborgerskab synes at han ville værdsætte dette med at hylde uafhængiheden fra England d. 8 juli 1776. Fejres så d. 4 juli ? hvert år)
Fra tid til anden har det faldet forskellige politimestre – guvernører og borgmestre for brystet – oftest bakkede op af diverse religiøse og puritanske folk og foreninger, at iværksætte forskellige forbud omkring gambling.
For at omgå disse forbud fandt nogle smarte folk på at maskinerne så udbetalte en pakke tyggegummi for hvert træk i håndtaget, som så den vej igennem skulle stimulere til at “købe” mere tyggegummi – maskinerne gik så fra at være spillemaskiner til såkaldte “trade stimulators” (salgsfremmende-vareautomater). Denne løsning blev i udbredt grad accepteret af lovgiverne. Mange maskiner blev så bygget om eller fik en extern tyggegummi-kolonne påsat. Bl.a. Arthur Caille fremstillede nogle sådanne i starten af 1900 og solgte disse til bl.a. Fey og Mills.
Til at begynde med var der blomme-appelsin-citron og mynte. Citronen har altid været synonym med en taber og var ikke betalingsgivende. Mynten (spearmint) blev dog kort tid efter erstattet med en klase kirsebær. Det var Mills i 1910 der var frontløberen og faktisk kom med de symboler, som benyttes på spilleautomater verden over den dag i dag.
Senere kom andre symboler til bl.a vandmelon (Mills 1937) som oftest ses på Hi-top modellerne. BAR symbolet (Bell-Fruit-Gum) var netop fra 1910 og sidder på de gamle Mills automater som firma-logo. I dag er det bare ertattet af BAR og er forbundet med Jackpot.