Således så maskinerne ud, da de blev købt af en samler ude i Nordvest, om eftermiddagen d. 24 september 2013. Der er tale om 2 forskellige, men meget ens maskiner. En Tura Bell og en Tura Silent.
Maskinerne er tysk-producerede omkring 1933. Manden som jeg købte dem fra var samler, men var mere interesserede i amerikanske maskiner fra 1890-1960. De tyske maskiner var derfor ikke interessante for ham at restaurere og skulle sælges fra for at finansiere andre indkøb.
De tyske havde han købt for en række år tilbage fra et tivoli i Nordjylland. De var købt hjem med det formål at tjene som reservedelslager, hvorfor de også begge mangler noget indmad. Siden da har den ene fungeret som rede for adskillige gnavere og de er begge rustet til ukendelighed indvendig. Udvendig var de dog I reletiv pæn stand. Dækplader og skjolde er komplette, dog naturligvis meget medtaget af vind og vejr.
Tura Bell
Tura Silent
Baseret på info fra samleren og egen inspektion af indmaden burde man på tværs af de 2 maskiner have størstedelen af elementerne til at samle én komplet maskine. Det må tiden vise.
3 comments