Det har kostet en del tid, men det lykkedes os til sidste at få liv i den gamle elektriser-automat. Det krævede er tilbageblik i teoribøgerne, men vi fik opbygget et diagram. Diagrammet viser både den mekaniske såvel som den elektriske funktion.
Med drejehåndtaget til højre klares tre funktioner (stiplede linier) simultant.
- Mønten fremføres men falder i pengekassen, hvis drejningskontinuiteten ikke opretholdes, eller håndtaget har nået endestoppet. Så ny mønt hvis ny tur.
- Et rør trækkes gradvist ud af jernkernen så spændingen gennem et rotationsforløb øges fra ca. 90 til max. 200 Vac på spolens sekundærvikling.
- Viseren på instrumentet tvinges rundt i cirkelslag på ca.90° som så indikerer hvor langt røret er trukket ud og dermed et udtryk for spændingen. Så det er altså ikke et måleinstrument der måler spændingen, men en simpel indikator for hvor langt man er i forløbet
El – Funktion
Efter mønten er indkastet, falder den ned og ligger klar til at skabe kontakt, fra metaltråden den hviler på, når en metalspids, med håndtaget drejes frem.
Batteriets minus har allerede forbindelse til primærspoleviklingen og når kredsen sluttes, får spolen samtidig plus fra batteriet igennem kontaktplade-armen, via kontaktskruen.
Denne arm vil skiftevis slå til og fra med en frekvens der ligger på 20-40 Hz afhængig af kontaktpladearmens stivhed og afstand til spolekernen.
Med en gennemsnitsstrøm på ca.1 Ampere i primærviklingen, er det nødvendigt at anbringe en kondensator (C) for at minimere en del af gnisten fra kontaktskruen, der ellers ville få brændt hul i kontaktpladen i løbet af nogen tid.
Batterispændingen vil da blive hakket i stykker til vekselspænding, der så bliver transformeret op på sekundærviklingen 30-60 gange.
Vi måtte reducere spændingen efter vi fandt ud af at en ren vekselspænding og ikke tilpasset strømbegrænsning, var en del for meget. En diode og en strømbegrænsende modstand fik dæmpet spændingen, i første omgang til en noget mere udholdelig oplevelse. Nu er det så pulserende DC – med max ca. 110 V på håndtagene. Noget mere humant, afhængig af temperament. Man gør nok klogt i at holde gamle onkel Ejnar med pacemaker væk fra apparaturet, men ellers er det ganske ufarligt – ja ligefrem sundt påstod man i sin tid.