I en afkrog af den ene Jenningsautomat, fandt vi denne indlægsseddel. Normalt ikke årsag til en hel artikkel, men der er faktisk mere information her end man umiddelbart tror.

Sedlen lader til at være fabrikkens produktions-specifikationsseddel, som i simpel form angiver, hvad det er for en maskine: Eldorado Star Chief – og at den er med 2 Jackpots. Envidere at den har escalator og at den er blevet justeret og inspiceret af en person med efternavnet Trenton.

Man kan også udlede at der ikke er hverken farvede plastikfrontglas eller lys. Desværre. Men det har givetvis været et tilkøb man har kunne gøre.

Derudover angiver sedlen forskellig information, om at bestille reservedele. Der står:

NOTE – When ordering repair parts or writing about adjustments for this construction, kindly furnish factory number of the construction. The factory number appears at the top of this ticket. If you have any cause for complaint, be sure to mention factory number and name of the inspector shown on this ticket.

Det betyder at de måtte have en kopi, af denne seddel hos Jennings i USA. Det betyder også at nummeret i toppen åbenbart er et fabriksnummer og at denne Jennings havde fabriksnummer 210811.

Jennings & Company
Manufacturers
4309-4339 W. Lake Street Chicago. Ill.
Phone: Area Code 312, 626-2612

Derudover kan man aller øverst på sedlen læse “25 øre”. Det kan betyde flere ting. 1) Enten er den blevet bygget til danske 25øre direkte fra fabrikken. 2) Ellers er der nogle som har skrevet det på efterfølgende. Nu er jeg jo ikke grafolog, men jeg synes alligevel, at skriften ligner hånsskriften på resten af sedlen. Det giver dog ikke så meget mening at det skulle være påført senere, men hvem ved.

Det er sjovt at denne seddel har overlevet inde i maskinen, siden den blev produceret i 1960erne. Det er alligevel over 50 år siden. Men den kan næsten ikke stamme andetsteds fra. Så blot en lille kuriositet, som kun er sjovt for et par automaternørder som os, men ellers ikke rigtig har nogen betydning.