Ny automat: Wiegandt Toto model serienummer 1481 er af omveje nu endt i vores workshop.

Toto-first-look (2)

Automaten er produceret i 1954 som det fremgår af skiltet. Wiegandt var en tysk automatproducent fra Berlin, som op igennem 1950’erne producerede 20-30 forskellige, typisk elektromekaniske, spillemaskine og vareautomater.

Det er rimeligt at antage at de var mindre populære end deres konkurrenter fra bl.a. Wulff, da vi ser betydeligt færre af disse automater herhjemme. Til trods for deres mere “sjældne” natur, er automaterne slet ikke særligt eftertragtede – da den dels er er mindre dekorativ end f.eks. en Novomat – men også elektromekanisk, hvilket skræmmer nogle væk. Den største hæmsko, tror jeg, er den tyske tekst på fronten – Det gør automaten mindre spændende for hr. og fru Danmark, som hellere vil have noget med dansk eller engelsk tekst.

Spillet

Spillet, i sig selv, er faktisk også lidt underligt.

Toto-first-look (3)

På frontes findes to rækker tal. En række øverst som aldrig ændrer sig og en række nederst som rotorer. Tallene er 0, 1 og 2. Målet er at opnå ens tal i begge rækker. Opnår man 7 eller højere ens, giver den udbetaling.

Spilleren kan trykke på en knap ved hjul 4, som starter denne igen. Ud over det har han ingen måde hvorved han kan påvirke spillets udfald.

Afprøvning

Den er købt ej fungerende (men det hele lader til at være der). Tidligere ejer har haft den stående som dekoration i et hjørne som dekoration i største delen af et årti. Hvorfra den stammer oprindeligt, vides ikke.

Så efter en hurtig rengøring og lidt olie på de rette steder – og udskiftning af sikringen (400mA), som ses herunder øverst i midten…

Toto-first-look (14)

…satte vi stikket i og ventede med afbryderen i hånden på et stor “puuff”. Men intet. Så vi puttede en 25 øre i og afsted den kørte.

Eller i det mindste 8 ud af 10 af tromlerne. Optur! Inden vi dog sender armene i vejret, kunne vi se at udbetalingen slet ikke virker og 25 øren som vi puttede i, sad fast således at den blev ved med at køre kontinuerligt.

Så der er noget at tage fat, til trods for den tidlige succes.